Medieudviklingen i Danmark 2024
Slut januar i år, udkom DR Analyses "Medieudviklingen 2023". En rapport over udviklingen i danskernes medievaner. I de senere år har danskernes daglige brug af sociale medier været på sit højeste, men i 2023, skete der et markant fald i danskernes daglige brug af de sociale medier og i særdeleshed alletiders populære Facebook.
Vi kigger på udviklingen og ser ind i tendenserne for 2024.
Fald i brug af Facebook
Andelen af danskere i alderen 15-75 år, der dagligt bruger Facebook i 2023 falder til 59%. Det er 6 procentpoint færre end 2022 og hele 9 procentpoint færre end 2021. Fortsætter denne tendens, kan 2024 blive det år, hvor vi når et stadie, hvor under halvdelen af danskerne dagligt tilgår Facebook. Det er dog særligt den unge målgruppe, de 15-24 årige, som fravælger Facebook. I 2023 brugte således kun 47% af denne målgruppe mediet, mod 69% i 2022.
Hvor rykker danskerne så hen?
Med ovenstående tendens på Facebook, skulle man tro, at danskerne og specielt den unge målgruppe, så rykker over på andre sociale medier. Men nej, faktisk oplever man i 2023 et fald på alle sociale medier, herunder også Instagram, Snapchat, LinkedIn, X og det populære TikTok. Dog bruger 55% af de 15-19 årige stadig TikTok i 2023, men det falder altså med 9 procentpoint fra 2022. Til gengæld ses en stigende brug af TikTok for målgruppen de 20-46 årige. En tendens, som tegner i retning af det man så med Facebook, Instagram og Snapchat, hvor en ældre målgruppe stille og roligt kommer efter den tendens, som den unge målgruppe har startet.
Hvad byder 2024 på?
Tendensen i 2024 tegner i retning af, at danskerne gør mindre brug af sociale medier, men øger deres forbrug af streaming tjenester, Youtube og podcast.
Streamingtjenester
Forbruget af traditionelt TV falder fortsat år for år. Dette naturligvis i takt med at streamingtjenesterne, for alvor tager danskernes medietid. Udbuddet er blevet så alsidigt, specielt og målrettet, at mulighederne er enorme og samtidig er de lidt billigere reklamebaserede abonnementer fortsat populære blandt danskerne. Så her er virkelig nogle stærke muligheder for at markedsføre sig med fx. en reklamefilm.
Youtube
På Youtube faldt antallet af daglige brugere ganske lidt i 2023, sammenlignet med 2022. Men de bruger der fortsat anvender Youtube, bruger så til gengæld også mere tid der, så her er virkelig også nogle muligheder for at vise sit brand frem med eksempelvis annoncer fra dit Google Ads setup.
Podcast
Podcast mediet er ikke længere et nichemedie, men et hverdagsmedie, som hver tredje dansker (15+) lyttede til mindst en gang om ugen i 2023. Så her er virkelig et medie med potentiale, hvis man har mod på at springe ud i det.
Sociale medier
De sociale medier og specielt Meta's platforme (Facebook og Instagram) er, trods et faldt i brugen blandt danskerne, stadig er et enormt stærkt og effektivt medie. Husk på, at hele 59% af danskerne, fortsat bruger Facebook dagligt. Det er rigtig mange brugere!
---
Nikolaj Weng Bøllingtoft
Brandadvisor
nb@brandadvisor.dk
Tlf. 40685610
Kilde* DR Analyses "Medieudviklingen 2023". Læs den her